Velkommen til CUK-Naverne
Forening for Berejste Skandinaver
NAVERNE er en gammel organisation for berejste skandinaver, med foreninger i flere lande.
Det hele begyndte i Schweiz 1899, hvor de mange skandinaviske håndværkere oprettede en organisation, som med tiden startede foreninger på de steder hvor skandinaverne arbejdede.
Der blev hurtigt over 30 foreninger i flere lande udenfor Skandinavien.
Nu i vore dage er vi mest repræsenteret i Danmark, men der er stadigvæk foreninger i andre lande.
Pinsestævnet 2026
Bliver på Aarhus Hostel og hotel:
https://aarhushostel.dk
Pinsen 2026 er 23-25/5 2026
Nærmere information i Den farende Svend og hér (klik på linket)
I weekenden 10-12/10 2025 var der CCEG-stævne i Deudesfeld i Eifel (Tysklands yngste bjergkæde, skabt af en serie vulkaner) - nær Cochem og Mosel.
Her er fællesfoto og Naverfoto fra stævnet:
Begge fotos: Rechtschaffene Zimmerer Heinrich Johansen
Navere på CCEG-stævne |
CCEG-stævne 2025 |
Tirsdag 3/12 2024 rundede Naverne CUK - Foreningen for berejste Skandinaver - 125 år.
Naverne CUK blev stiftet 1899 i Schweiz som 'Skandinavisk Central Understøttelseskasse' - forkortet CUK - og var en international forløber for dagpengene.
Baggrunden for Naverne CUK var de Skandinaviske foreninger, der dengang fandtes i mange byer i Europa og andre steder.
Normalt søger en rejsende Svend arbejde, når han (/hun*) når frem til den by, han* vil opholde sig i.
Fandt han* ikke arbejde var det traditionen, at Svendene i byen samlede ind til et måltid mad og en overnatning - og så måtte den rejsende fortsætte rejsen den følgende dag.
Netop i 1899 havde vi storlockouten i Danmark og mange søgte naturligt udenlands for at skaffe sig en indtægt.
Det betød mange rejsende og for at fordele udgiften ved de mange improviserede indsamlinger stiftedes CUK, så alle medlemmer betalte ind til den Centrale Understøttelseskasse.
Den rejsende Svend kunne så hæve understøttelse hos den lokale kasserer - og udgiften blev udlignet gennem den Centrale Understøttelseskasse.
Naverne CUK udsender også i dag rejsende Svende på den traditionelle 'vals', hvor man er på rejse mindst 3 år og 1 dag.
PT har vi to svende på 'valsen'; Jens og Kyra.
Men vi optager alle skandinaviske rejsende, der har arbejdet i udlandet 1 år og 1 dag indenfor deres fag (alle fag er gyldige) og man kan melde sig ind mens man er ude (også før 1 år og 1 dag) - eller når man er kommet hjem.
Fælles mail til HB: hb@naverne-cuk.dk
Opgaverne i CUK har følgende kontaktpersoner:
Den farende Svend
Ole Michael Strange redigerer 'Den farende Svend'. Alt der skal i bladet sendes til:
svenden@naverne-cuk.dk
Husk at sidste frist for indlæg til DfS er den 5. i måneden.
Forsendelse af Den farende Svend med post
Udsendes af DAO.
Husk at melde evt. adresseændringer.
Den farende Svend som PDF
Kan alle nu frit hente på hjemmesiden fra den 20. i måneden før:
http://www.naverne-cuk.dk/index.php?id=649 (klik på linket)
Medlemslister
Medlemslisterne tager Ole Michael Strange sig af.
Alt hvad der har med medlemsregistrering, jubilæer og Sidste Rejse at gøre sendes til: members@naverne-cuk.dk
Hjemmesiden
Ole Michael Strange er webmaster.
Den nye webmaster, Malte Hoppen i Århus, overtager når vi har en ny hjemmeside på plads.
Foreninger mailer besked om rettelser, aktiviteter m.v. til Ole Michael Strange, som lægger det på foreningens del af hjemmesiden.
Mail til: web@naverne-cuk.dk
Hovedkassen
Søren G. Sørensen står for Hovedkassen.
Alt vedr. betalinger til CUK, varebestilling m.v. mailes til:
hk@naverne-cuk.dk
OBS: Skriv IKKE til tidl. mail til hovedkassereren!!!